Søg

Charlottenborg Art Cinema præsenterer Chris Kraus

Du kan nu opleve alle film af den amerikanske forfatter og kunstner Chris Kraus fra 1982 – 1995 i Charlottenborg Art Cinema.

Chris Kraus er en anerkendt amerikansk forfatter, redaktør og kunstkritiker, der startede sin karrierer som filminstruktør. Kraus var en del af New Yorks filosofiske cirkler og kunstscene i 80erne og 90erne og adresserer emner som begær, desperation og selvbevidsthed med afsæt i dette miljø. Filmenes format og stil veksler mellem lang, kort, eksperimentel, morsom og akavet, og som i hendes bøger er metoden ofte auto-etnografisk. Via denne personlige indgangsvinkel får hun koblet følelsesmæssige lag med intellektuel refleksion i skarpe og til tider absurde analyser af omgivelserne. I dag fremstår filmene som ikoniske bud på alternativ historiefortælling og klasseeksempler på, hvordan man kombinerer subjektive oplevelser med teori og kunst. Oplev følgende film:

Chris Kraus: Gravity and Grace, 1995. 16mm film overført til video 1:29:00 hour
Chris Kraus: Voyage to Rodez, 1986. 16mm film overført til video 13:58 min.
Chris Kraus: How to Shoot a Crime, 1987. Digital video 28:50 min.
Chris Kraus: Sadness at Leaving, 1992. Super-8 film overført til video 26:54 min.
Chris Kraus: The Golden Bowl or Repression, 1984-88. 16mm film overført til video 12:23 min.
Chris Kraus: Foolproof Illusion, 1986. Digital video 17:41 min.
Chris Kraus: Terrorists in Love, 1983. Super-8 film overført til video 5:20 min.
Chris Kraus: In Order to Pass, 1982.) Super-8 film overført til video 26:54 min.
Chris Kraus: Traveling at Night, 1990. Digital video 11:54 min.

Filmprogrammet starter når dørene åbner og ovenstående rækkefølge loopes i kunsthallens åbningstid.

Still from Gravity and Grace (1995). Courtesey the artist and Château Shatto