Botanikkens historie og kolonitidens arv forbindes i ny udstilling på Kunsthal Charlottenborg

Kunsthal Charlottenborg glæder sig til at slå dørene op for efterårssæsonen og præsentere den internationale gruppeudstilling Seeds and Souls. Her vil man kunne opleve kunstnere fra lande som Australien, Barbados, Cameroun, Indien, Mauritius, Storbritannien og Venezuela. Ferniseringen finder sted den 15. september kl. 17.00-20.00.

Den internationale gruppeudstilling Seeds and Souls udforsker forbindelserne mellem botanikkens historie, kolonitidens arv og diasporiske oplevelser. Kunsthal Charlottenborg blev i slutningen af 1800-tallet bygget dér, hvor Københavns daværende botaniske have lå. Med udgangspunkt i denne beliggenhed drager udstillingen paralleller mellem den måde plante-, jord- og stenarter gennem tiden er blevet udnyttet, forbrugt og flyttet rundt på, og så de menneskelige, kulturelle forflytninger, der er sket gennem historien og som fortsat påvirker os.

Ved at afdække oversete og til tider omstridte aspekter af historien og gennem såkaldt ’re-rooting’, hvor man slår rod et nyt sted, generobrer de deltagende kunstnere kontrollen over fortællinger og kulturelle udtryk.

Deltagende kunstnere: Brook Andrew, Shiraz Bayjoo, Sonia Boyce, Ishita Chakraborty, Annalee Davis, Michelle Eistrup, Sheroanawe Hakihiiwe, Linda Lamignan, Yvon Ngassam.

Værker i udstillingen

Se frem til at opleve værker, der omfatter tekstil, video, maleri og stedsspecifikke installationer:

Malerierne og skulpturerne i Brook Andrews installation Ngaay Ngajuu Dhugul Birra (To See My Skin Broken) (2022) danner en samlet iscenesættelse, der skaber rum for kulturel udvikling og nye forestillinger fri fra udefrakommende fordrejninger, fejlfortolkninger og romantiserende tilgange. I den forbindelse blotlægges også de komplicerede processer, der er i spil, når man vil tilgå og sammenstille genstande i museernes varetægt.

Zot Konn – Yeman (They know – the wise) (2022) af Shiraz Bayjoo er en skulpturel tekstilinstallation og et videoværk, der inkorporerer planter, arkiver og arkitektur fra den botaniske have Kew Gardens i London og en danseforestilling af Nicolas Faubert, der dykker ned i, hvordan forskellige plantearter blev ført fra Mauritius til Storbritannien under kolonitiden. Samtidig undersøges disse arters aktuelle status i nationens arkiver.

Sonia Boyces videoværk Crop Over (2007) og det overdimensionerede tapet Shaggy Bear handler begge om høstfesten ”Crop Over” på Barbados. Kunstnerens interesse for netop dette karneval har rod i, at der er tale om en offentlig festival, der direkte udspringer af tilværelsen på plantagerne i Caribien – dette i modsætning til andre karnevalsfejringer, som i stedet bygger på kristendommens religiøse højtider og markeringer af fasten.

Ishita Chakrabortys installation Exotic Plants in the Garden – What to Do? (2022-) beskæftiger sig med migration, menneskerettigheder og økosystemer. Værket undersøger, hvordan grænser og grænseovergange konstrueres, og dykker samtidig ned i en række tæt sammenfiltrede begreber og fortællinger; fremmedhad, racisme og forestillingen om invasive arter.

Annalee Davis’ værk A Hymn to the Banished (2022) kombinerer mange elementer; tegning, vandring, te og dyrkning af lægeplanter. Derved peger værket på de forbindelser og lighedspunkter, der findes mellem Barbados og Skotland som tidligere var del af samme imperium – og hentyder samtidig til de århundreder lange samfundsmæssige ind- og overgreb, som hele plantagesystemet og det koloniale projekt har forårsaget.

Michelle Eistrups installation Mineral Emmisaries (2021) er en serie af skulpturelt bearbejdede lysborde med billeder af australske stenarter præsenteret på farverige baggrunde. Mineralerne antager her kulturel betydning – de bliver til udsendte budbringere fra det sted, hvorfra de blev udvundet, eller hvor de nu er indlejret.

Sheroanawe Hakihiiwe sigter efter at bevare, pleje, arkivere og oversætte billeder og materialer, der afspejler samfundskulturelle værdier. Det gør han ved at skabe tegninger på håndlavet papir, der indeholder fibre af f.eks. sukkerrør, bomuld, morbær, banan og majs, samtidig med at motiverne stammer fra Yanomami-folkets kosmologi. Dermed udgør de en slags opgørelse over hans folks åndelige og kulturelle arv.

Linda Lamignans triptykon Petroleum Landscapes: If we let it burn (2023) består af træpaneler, som er blevet dækket af petroleumsvoks, der skaber stoflige mønstre i forskellige nuancer af brunt. Værket omhandler olieindustrien og dens konsekvenser på både det personlige og politiske plan.

Yvon Ngassams film Lolodorf, A Colonial History (2021-22) og den tilhørende fotografiske værkserie udforsker historien om Lolodorf, en lille by, der grænser op til et skovområde i det sydlige Cameroun. Ngassams værk sammenfletter mundtlige overleveringer, myter, fakta og brudstykker fra den kollektive hukommelse for derved at reflektere over vigtigheden af at genfinde, bevare og videreformidle de historier og fortællinger, der er i fare for at forsvinde.

Praktisk information

Seeds and Souls er kurateret af Christine Eyene.

Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond, Statens Kunstfond, William Demant Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Udstillingsperiode: 16. september 2023 – 18. februar 2024
Fernisering: 15. september kl. 17.00-20.00
Kunsthal Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, 1050 København K
Gratis adgang til ferniseringen
Læs mere her

Biografier

Christine Eyene (f. 1970 i Paris, Frankrig, bor og arbejder i London og Liverpool) er kunsthistoriker og kurator. Hun er lektor i moderne kunst ved Liverpool John Moores University og forskende inspektør ved Tate Liverpool. Hun er også ph.d.-kandidat i kunsthistorie ved Birkbeck, University of London. Blandt hendes tidligere udstillinger kan nævnes Calling in Question, American Arts Center, Casablanca (2022); Breaking the Mould: New Signatures from DRC på 198 Contemporary Arts and Learning i London (2021); Summer of Photography 2018: ‘RESIST! The 1960s protests, photography, and visual legacy’ på Bozar, Bruxelles (2018); Sounds Like Her: Gender, Sound Art and Sonic Cultures, New Art Exchange, Nottingham og omrejsende udstilling i Storbritannien (2017–2020); Murder Machine (som en del af EVA International, med Koyo Kouoh som kunstnerisk leder), Ormston House, Limerick (2016). Eyene sidder i flere udvælgelsespaneler og rådgivende udvalg, såsom juryen for Turner-prisen 2022 og udvælgelseskomitéen for 1-54 Contemporary African Art Fair.

Brook Andrew (f. 1970 i Sydney, Australien, bor og arbejder i Melbourne, Australien og Paris, Frankrig) deltog for nylig i den 12. Liverpool Biennale med titlen UMoya: The Sacred Return of Lost Things og den 15. Sharjah Biennale med temaet Thinking Historically in the Present. I 2021 havde han en soloudstilling, DIWIL, på Murray Art Museum Albury i Australien. Hans værker er også blevet udstillet på Gropius Bau, Berlin, og på Seoul Museum of Art, Seoul. I 2020 kuraterede han den 22. Sydney Biennale og modtog 2020 Australia Council Award for Visual Arts.

Shiraz Bayjoo (f. 1979 i Beau Bassin, Mauritius, bor og arbejder i London) viste soloudstillingen Zot Konn – Yeman i Diaspora Pavillonen til den 59. Venedig Biennale i 2022. Han har på det seneste deltaget i gruppeudstillinger på Gropius Bau, Berlin; Deichtorhallen, Hamborg; Zeitz MOCAA, Cape Town samt det 5. Dhaka Art Summit; den 15. Sharjah Biennale; den 13. Dakar-Biennale og den 21. Sydney-Biennale. I 2021 blev han tildelt Smithsonian Artist Research Fellowship (USA).

Sonia Boyce (f. 1962 i London, bor og arbejder i London) viste i 2020 sin soloudstilling in the castle of my skin på Eastside Projects i Birmingham, Storbritannien. Udstillingen blev senere vist på Middlesbrough Institute of Modern Art, Middlesbrough, Storbritannien. Sidste år repræsenterede hun Storbritannien på den 59. Venedig Biennale og viste her blandt andet et nyt værk skabt til lejligheden, som blev belønnet med Den Gyldne Løve for bedste nationale bidrag. Boyce var også en ledende skikkelse figur i Storbritanniens Black Art-bevægelse i 1980’erne; en bevægelse, der har haft stor indflydelse på britisk og global kunst.

Ishita Chakraborty (f. 1989 i Vestbengalen, Indien, bor og arbejder i Indien og Schweiz) viste for nylig sin soloudstilling The Scent of Rice på Kulturfolger i Zürich, Schweiz. Derudover deltog hun sidste år i gruppeudstillingen The Mouth is For Speaking sammen med WE ARE AIA. Udstillingen fandt sted i Helmhaus i Zürich. I 2021 modtog hun Credit Suisse Förderpreis i Schweiz.

Annalee Davis (f. 1963 i Saint Michael, Barbados, bor og arbejder på Barbados Island, Barbados) viste sin soloudstilling Re:wilding på Haarlem Artspace i Wirkworth, Storbritannien i 2020. Hun deltog for nylig i den 15. Sharjah Biennale og i gruppeudstillingen Linhas Tortas sammen med bl.a. Pacita Abad (Basco, Filippinerne) og Antony Gormley (London, UK) i Mendes Wood i São Paulo, Brasilien. I 2022 deltog hun i Spirit in the Land på Nasher Museum of Art, Duke University, North Carolina, USA. Hun har også udstillet på CAF, Venezuela, Uruguay og Bolivia, samt på Hayy Jameel, Saudi-Arabien.

Michelle Eistrup (f. 1969 i Danmark, bor og arbejder i København) tog afgang fra Det Danske Kongelige Kunstakademi i 2000. Hun viste i 2022 sin soloudstilling Entangled in the Underground i Lissabon, Portugal. Derudover har hun udstillet på AGWA, Art Gallery of Western Australia (Perth); Arnolfini (Bristol); Documenta15 i Kassel, Tyskland; Moderna Museet i Stockholm, Sverige, og på National Gallery of Jamaica i Kingston, Jamaica.

Sheroanawe Hakihiiwe (f. 1971 i Sheroana, Venezuela, bor og arbejder i Mahekoto-Teri, Venezuela) viste for nylig sin soloudstilling Todo esto somos nosotros på Museo de Arte de São Paulo (MASP) i São Paulo, Brasilien (2023); Chosen Memories: Contemporary Latin American Art from the Patricia Phelps de Cisneros Gift and Beyond på MoMA i New York. (2022); LIX Biennale di Venezia i Venedig, Italien; den 23. Sydney-Biennale, Sydney, Australien; Arctic / Amazon: Networks of Global Indigeneity, The Power Plant, Toronto, Canada. I 2019 modtog han den 12. Illy Sustain Art Prize i Madrid.

Linda Lamignan (f. 1988 i Stavanger, Norge, bor og arbejder i København) tog afgang fra Det Danske Kongelige Kunstakademi i 2019. Hun deltog for nylig i gruppeudstillingen Contexts of Existence, der blev vist på Musée d’art contemporain de Baie-Saint-Paul i Québec, Canada. Hun har også deltaget i gruppeudstillingen Experiences of Oil på Stavanger Kunstmuseum i Stavanger, Norge, samt andre gruppeudstillinger på f.eks. Entretemps Studio i Marseille, Frankrig, og Lunds Konsthall i Lund, Sverige.

Yvon Yvon Ngassam (f. 1982 i Bangangte, Cameroun, bor og arbejder i Douala, Cameroun) viste sidste år sin soloudstilling Portrait of community – Features of a land i Lolodorf, Cameroun. Han deltog for nylig i gruppeudstillingen Entre rigidité et fragilité på Cinéma El Hilal, Biennale africaine de la photographie de Bamako-off i Bamako, Mali. I 2022 blev han tildelt prisen Photographe de l’année ved den tredje Cameroonian Cultural Awards i Cameroun.