Søg

Charlottenborg Forårsudstilling 2021

7 mar – 4 apr 2021

Oplev Charlottenborg Forårsudstilling 2021 digitalt mens vi venter på genåbningen!

Kom med på rundvisning i udstillingen, oplev åbningstale af Charlottenborg Fondens formand John Kørner og en præsentation af udstillingen af årets kurator A Kassen. Dertil præsenterer vi et digitalt live-program, hvor publikum kan opleve lancering af årets katalog, live stream performance fra Norge, online screenings af videoværker samt lydpræsentationer af en række af kunstnerne i kunsthallens app ’Kunsthal Charlottenborg’. Den er er gratis og kan hentes i App Store eller Google Play. Se programmet nedenfor.

Siden Charlottenborg Fondens etablering i 1857 har den årlige censurerede Charlottenborg Forårsudstilling været en vigtig ramme for arbejdet med at fremme og støtte samtidens vækstlag inden for både billedkunst, arkitektur, design og kunsthåndværk.

Forårsudstillingen har i årenes løb udgjort det første betydelige skridt for mange unge kunstnere i vejen mod en professionel karriere, samtidig med at udstillingen ofte har præsenteret nye værker af mere etablerede navne. Gennem Charlottenborg Forårsudstillings lange historie har kunstnere, der i dag er internationalt anerkendte, debuteret eller præsenteret værker på udstillingen, herunder Anne Haaning, Per Kirkeby, Olafur Eliasson, Jasmina Cibic og mange flere.

Juryen består i 2021 af billedkunstner Nina Beier, billedkunster Marie Lund, arkitekt Martin Marker, kunsthåndværker Iben Høj og kunstnergruppen A Kassen. Årets jury er valgt påbaggrund af deres solide nationale og internationale erfaring samt deres stærke globale udsyn. Desuden er juryen en sammensætning af alsidige arbejdspraksisser og organisationsformer, som danner et bredtfavnende grundlag for udstillingens censur.

I 2021 er to nye tiltag indført. Dels er den fysisk censur genindført i den tredje, afgørende censurrunde for at give juryen bedre indsigt i de ansøgte værker, og dels har Charlottenborg Fonden offentligjort et kuratorisk samarbejde med kunstnergruppen A Kassen ved den kommende udgave af Forårsudstillingen. Samarbejdet markerer starten på en række eksperimenter med det censurerede format, som skal sætte fokus på de styrker og muligheder, der ligger i den spraglede, men kompetente og inkluderende, Forårsudstilling. Selv siger A Kassen at de “… håber, der kommer nogle super seriøse projekter, der tester formatet – fysisk såvel som kunstnerisk. Og projekter som ikke mindst tester os, og udfordrer vores forventninger til, hvordan Forårsudstillingen ser ud i 2021.”

DELTAGENDE KUNSTNERE
Adele Marie Rannes (DK), Alexandra Freye (DE), Amanda Lydert (DK), Ana Mendes (PT), Ane Fabricius Christiansen (DK), Anna Sofie Jespersen (DK), Anne Louise Blicher (DK), Annett Stenzel (DE), Aske Thiberg (SE/DK), Benjamin Andreas Harder Harpsøe (DK), Birgitte Boesgaard (DK), Casper Roshan Koch Hughes (DK), Cristobal Cea S. (CL), Eva Helene Pade (DK), Finn Anton Örstrand (SE), Flemming Hoff (DK), Freya Jo Hyldgaard (DK), Gitte Svendsen (DK), Glen Farley (NO), Hans Rosenfalck (DK), Ida Wieth (DK), Jette Mellgren (DK), Juan Hein (AR/DK), Kenji Ouellet (CA), Magnus Cederlund (SE), Maja Behrmann (DE), Maya Stefania Wibling (DK), Mikkel Brennum (DK), Mina Paasche (NO), Mingshu Li (CHN), Poul Erik Christensen (DK), Riikka Peltola (FI), Sofie Szkobel-Wolff (USA), Sophie Kovel (USA), Toshie Takeuchi (JP/DK) & Zheqiang Zhang (USA).

Årets tre prisvindere er: solopris-vinder Anna Sofie Jespersen, Deep Forest Art Land prisvinder Ida Wieth og talentpris-vinder Aske Thiberg.

Sidste års modtager af soloprisen, Niels Østergaard Munk, deltager på årets udstilling med filminstallationen Lige efter krigen var jeg sikker på, at jeg kunne finde stedet. En digital version af værket vil blive screenet online d. 11. marts 2021 kl. 20.

Charlottenborg Forårsudstilling 2021 har modtaget generøs støtte fra følgende fonde, sponsorer og samarbejdspartnere: 15. Juni Fonden, Augustinus Fonden, Axel Muusfeldts Fond, Beckett-Fonden, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968, Det Obelske Familiefond, Dreyers Fond, Grosserer L. F. Foghts Fond, Knud Højgaards Fond, Kunsthal Charlottenborg, Oda og Hans Svenningsens Fond, Statens Kunstfond, Vester Kopi samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Charlottenborg Fonden er en selvejende institution, der siden 1857 har stået for realiseringen af Charlottenborg Forårsudstilling. Fondens bestyrelse består af billedkunstner John Kørner, arkitekt Peter Møller Rasmussen, billedkunstner Christina Augustesen, fotograf Søren Rønholt, kunsthåndværker Annette Dam og billedkunstner Ann Sophie von Bülow.


CHARLOTTENBORG FORÅRSUDSTILLING / DIGITALT LIVE PROGRAM 2021
11. marts, kl. 12.00: digital lancering af årets katalog

11. marts, kl. 20.00: screening af digital version af soloudstillingen Lige efter krigen var jeg sikker på, at jeg kunne finde stedet af Niels Østergaard Munk (DK), 2020-2021

12. marts, kl. 20.00: screening af talentpris videoværk Ingen problemer af Aske Thiberg (SE/DK), 2020

15. marts, kl. 20.00: podcast på The Lake med soloudstiller Niels Østergaard Munk (DK) og Thorbjørn Saugmann Andersen (DK)

17. marts, kl. 20.00: screening af A HOUSE PLACED IN BETWEEN – Poetry in the comfortable grey zone af Toshie Takeuchi (JP/DK), 2020

18. marts, kl. 20.00: screening af My father has a gun af Ana Mendes (PT), 2019

20. marts, kl. 14.00: timelapse af omhængning af årets udstilling med kuratoren A Kassen

22. marts, kl. 20.00: podcast på The Lake med talentpris-vinder Aske Thiberg (SE/DK) og Thorbjørn Saugmann Andersen (DK)

24. marts, kl. 20.00: live stream performance Resting Bitch Face af Mina Paasche (NO), 2020

25. marts, kl. 20.00: screening af Simón Perplejo af Cristobal Cea S. (CL), 2020

31. marts, kl 20.00: screening af f(Silence Song) af Annett Stenzel (DE), 2020

1. april, kl. 20.00: screening Stories from a Twelfth-Floor Hotel Room af Zheqiang Zhang (US), 2020

2. april, kl. 20.00: screening af Water and blood af Juan Hein (AR/DK), 2020

 

 

Næste