Full of Days
Charlottenborg Jubilæum
I år er det 140 år siden Kunsthal Charlottenborg – eller Charlottenborg Udstillingsbygning som stedet hed i 1883 – stod færdig. Siden dengang har bygningen løbende rummet udstillinger af en række af de forskellige tiders fremmeste samtidskunstnere og givet plads til mange forskellige typer udstillinger og aktiviteter.
Det første kunstakademi for kvinder havde til huse i udstillingsbygningen i begyndelsen af 1900-tallet. Kunstnersammenslutningerne som Grønningen, Corner, m.fl. indtog i mange årtier udstillingsbygningen sideløbende med kunsthistoriske udstillinger af så forskellige kunstnerskaber som P.S. Krøyer, Auguste Rodin, Anne Marie Carl-Nielsen og Joseph Beuys. Forår- og Efterårsudstillingerne har siden begyndelsen været faste taktslag for både nye, ukendte og mere etablerede kunstnere, arkitekter og designere. Nationale udstillinger fra adskillige europæiske lande har også fået plads ligesom skyggesiderne af historien fremdrages f.eks. med en tysk propaganderende bogudstilling under besættelsen. Antropologiske udstillinger som den legendariske og omdiskuterede Family of Man fik også plads på Charlottenborg i 1950erne. Hippietidens oprør blev markeret med store manifestationer som Festival 200 i 1969, Kvindeudstillingen XX i 1975 og Regnbue-udstillingen Kærlighed eller Kaos i 1977.
Dette fejrer Charlottenborg nu med en stort anlagt udstilling med både helt nye og ældre værker, der skal fortælle og nuancere Kunsthal Charlottenborgs historie, et mødested uden samling eller historisk arkiv. Udstillingen Full of Days omfavner kaos, sammenhænge samt tidsforskydninger og skaber intuitive forbindelser mellem historiske øjeblikke og mindre huskede udstillinger, historier og begivenheder. Gennem en kakofoni af stemmer rammes nutidige og historiske kunstnere ind i en refleksion over tidens undvigelighed og mangfoldigheden af dens repræsentationer, og tilbyder en ikke-lineær fremstilling af en kunsthals mulige historie.
Deltagende kunstnere: Louise Alenius, Benedikte Bjerre, Valentina Desideri & Denise Ferreira da Silva, Jason Dodge, Emil Elg, Maryam Jafri, Henrik Plenge Jakobsen, Sahar Jamili, Eva la Cour, Isabel Lewis in romance with Dirk Bell, Asta Lynge, Simon Dybbroe Møller, Finn Reinbothe, Åbäke, i selskab med Gunnar Aagaard Andersen, Pia Arke, Nina Beier, Yvette Brackman, Anne Marie Carl-Nielsen, Claus Carstensen, Ursula Reuter Christiansen, Inge Ellegaard, Henriette Heise, Olivia Holm-Møller, Asger Jorn, On Kawara, Per Kirkeby, Arthur Köpcke, Marie Luplau, Susanne Mertz, Lee Miller, Ursula Munch-Petersen, Emilie Mundt, Palle Nielsen, Astrid Noack, Lene Adler Petersen, Franka Rasmussen, Nina Sten-Knudsen, Susanne Ussing m.fl..
Udstillingen er kurateret af Julia Rodrigues og Francesca Astesani fra South into North og støttet af 15. Juni Fonden, Augustinus Fonden, Axel Muusfeldts Fond, Beckett-Fonden, Det Obelske Familiefond, Knud Højgaards Fond, Statens Kunstfond, William Demant Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Fuld af tak til:
Anders Gaardboe Jensen, Anders Hauch, Anneli Fuchs, Benjamin Savi, Bjørn Nørgaard, Carsten Hoff, Claus Carstensen, Clausens Kunsthandel, Cristina Roman Diaz, Else Marie Buckdahl, Emilie Bo Bierlich, Erik Hagens, Galleri Bo Bjergaard, Dorte Gramby, FOS, Gorm Valentin, Helle Brøns, Isabella Hammerschbach, Jeanette Lindholt Madsen, John Jensen, Lars Bang Larsen, Lars Bent Petersen, Lene Bilgrav, Line Ellegaard, Lis Clausen, Lucas Haberkorn, Marianne Sørensen, Ole John, Palle Studsgaard Odgaard, Rikke Aagaard, Steen Møller Rasmussen, Sven Dalsgaard, Søren Rønholt, Teresa Østergaard Pedersen, Wilfred Wagner
Kuratorer: Julia Rodrigues and Francesca Astesani (South into North)
Research: Line Ellegaard og South into North
Grafisk udstillingsdesign: Stanza
Deep publishing: Åbäke
Display design: Cristina Roman Diaz
Tekster: Nanna Friis og Francesca Astesani
Oversættelse: Nanna Friis, Rene Lauritsen
Korrekturlæser: Susannah Worth, Rene Lauritsen
Events i forbindelse med udstillingen:
29. sep kl. 17-22: Fernisering, Full of Days – Charlottenborg Jubilæum
1. okt kl. 12-16: On Kawara: One Million Years: Past and Future (1993-)
1. nov kl. 17-20: On Kawara: One Million Years: Past and Future (1993-)
21. nov. kl. 17-18: Yvette Brackman: General Assembly with Medium (2023)
6. dec kl. 17-20: On Kawara: One Million Years: Past and Future (1993-)
14. jan kl. 12-16: On Kawara: One Million Years: Past and Future (1993-)
Læs mere her