Ændrede åbningstider
Kunsthal Charlottenborg har i en midlertidig periode åbent tirsdag-søndag kl. 12.00-17.00 t.o.m. den 16. september 2022.
Kunsthal Charlottenborg har i en midlertidig periode åbent tirsdag-søndag kl. 12.00-17.00 t.o.m. den 16. september 2022.
Den danske kunstner Hannibal Andersen har skabt et nyt gavlmaleri til København. Under udstillingstitlen Privatiseringens abstrakte udtryk ønsker Hannibal Andersen at skabe opmærksomhed omkring, at flere virksomheder både i Danmark og udlandet i dag får eneret på farver, og dermed udelukker andre fra at bruge farverne i deres pallette.
Cao Fei er kendt for sine ambitiøse multimedieinstallationer, der reflekterer over den omfattende udvikling, der finder sted i det kinesiske samfund i dag og som i den grad har været med til at forme hendes generation. Kunsthal Charlottenborg er stolte af at kunne præsentere Cao Feis stærke filminstallation Asia One, der åbner den 16. september.
Vinklen på et billede er alt andet end neutral. Men hvordan påvirker en given synsvinkel egentlig vores måde at anskue verden på? Den nyudviklede VR-oplevelse The Female Gaze giver publikum mulighed for at skabe deres egen version af et ikonisk kunstværk. The Female Gaze kan opleves i kunsthallens biograf under Golden Days Festival 3. – 18. september 2022.
Kunsthal Charlottenborg er stolte af at kunne præsentere efterårets store udstilling Post-Capital. Udstillingen tager udgangspunkt i det iboende paradoks ved at have et kapitalistisk system, der både er afhængigt og truet af teknologiske fremskridt. Åbningen af udstillingen finder sted den 16. september 2022.
Golden Days åbner årets festival ’QUEENS' med et brag af en gratis åbningsfest den 2. september på Kunsthal Charlottenborg. Blandt aftenens højdepunkter er udstillingsåbning med H.M. Dronningen på 'Dronningens Nytorv', en hårdtslående kvindehyldest fra Tessa, talks med bl.a. Ritt Bjerregaard og Ghita Nørby, klassisk kor-fortolkning af Tove Ditlevsens digte, feministisk masse-hypnose af Lilibeth Cuenca Rasmussen samt koncert med Dame Dearest.
Fra den 26. - 28. august lægger Kunsthal Charlottenborg igen hus til CHART. Årets program præsenterer et væld af offentlige begivenheder i kunsthallens gård med musik, performances, arkitektur, og installationskunst. Derudover kan du hele weekenden som en del af det omfattende program opleve en lang række talks.
Kunsthal Charlottenborg søger studentermedhjælpere til vores front-desk og kunstboghandel med start ultimo september.
Tid og rammer til egentlig læring, tryghed blandt de studerende og en studieadministration der skaber forudsigelighed. Det er blot nogle af de forslag Kenneth Balfelt Team og Johan August kommer med på baggrund af deres udstilling med fokus på præstationspres og stress blandt unge studerende i Danmark. Nu er de klar til at præsentere deres kunstneriske bud på indsatsområder, der i første omgang foreslås igangsat på KP – Københavns Professionshøjskole.
Art Week 2022 finder sted 9. – 19. juni og på Kunsthal Charlottenborg kan du opleve et spækket program med både ferniseringer, performances, talks, filmvisninger og omvisninger.
Denne sommer præsenterer Kunsthal Charlottenborg en udstilling, der bevæger sig fra kunsthallen og ud i byen på særligt udvalgte steder. Intensitet og intimitet er i fokus, og publikum kan se frem til store kunstoplevelser, når en række internationalt toneangivende video- og performancekunstnere skaber værker til byens sceniske rum og sale.
De seks københavnske kunsthaller er klar med det fulde program til første udgave af Art in a Day, 24-timer med performancekunst spredt ud over København. I løbet af hele døgnet den 24. juni, fra 00.01 til 23.59, vil byen og de seks kunsthaller være vært for over fjorten kunstneriske performances af danske og internationale kunstnere som VALIE EXPORT, Peaches, Wu Tsang, Esben Weile Kjær, Maja Malou Lyse og Martin Creed.
Jeannette Ehlers har de seneste år indtaget en helt central rolle på den danske kunstscene ved at skabe en fælles bevidsthed omkring kolonitiden. Særligt er hun kendt for at være medskaber af monumentet I Am Queen Mary i Københavns Havn. Henover sommeren kan besøgende på Kunsthal Charlottenborg opleve hendes påtrængende værker, hvor hun trækker tråde på tværs af kontinenter, oceaner og menneskeskæbner.
Kenneth Balfelt Team har i årtier løst samfundsudfordringer fra fixerum til fængselsindsatte med kunstens metoder. Sammen med Johan August sætter de nu fokus på præstationspres og stress blandt unge studerende i Danmark, når de inviterer publikum til at være en del af deres nye projekt Sowing the Seeds of Love.
Hvordan kan kunstnerne og kunstinstitutionerne bidrage i klimakampen – både på individuelt plan og som kollektiv inspiration? Hvordan sikrer vi virkningsfuld omstilling og mere vidensdeling på tværs af kunstbranchen som den politiske verden kan bakke op om? De spørgsmål forsøger vi at finde svar på den 27. april 2022 kl. 8.30-10.00 til Charlottenborgs Kaffeklub#6 – Kunst og klima.
I år tager 25 kunstnere afgang fra det Kongelige Danske Kunstakademis Billedskoler og præsenterer i den forbindelse deres værker på den årlige afgangsudstilling. Afgang 2022 er kurateret af den svenske kuratorgruppe Index og den store fernisering på udstillingen finder sted tirsdag den 19. april på Kunsthal Charlottenborg.
Kunsthal Charlottenborg er traditionen tro hovedkvarter for Københavns internationale dokumentarfilmfestival CPH:DOX den 23. marts – 3. april 2022. Under festivalen kan du på kunsthallen opleve udstillingen 'New Red Order Presents: One if by Land, Two if by Sea' samt et væld af filmvisninger, debatter, VR-værker, koncerter og fester.
Kunsthal Charlottenborg har inviteret New Red Order til at kuratere en international gruppeudstilling og et helt nyt filmprogram i anledning af CPH:DOX, Københavns internationale dokumentarfilmfestival.
De seks kunsthaller Copenhagen Contemporary, Den Frie Udstillingsbygning, Kunstforeningen GL STRAND, Kunsthal Charlottenborg, Nikolaj Kunsthal og O – Overgaden er gået sammen om at skabe et 24-timers performanceprogram, Art in a Day. Den 24. juni fra kl. 00:01 til 23:59 vil hovedstaden byde på et væld af performancekunst af navne som Arvida Byström, Henrik Vibskov, Monster Chetwynd og Tosh Basco (tidligere kendt som boychild).
Charlottenborg Forårsudstilling 2022 åbnede den 5. februar med en fernisering der tiltrak over 2600 gæster til Kunsthal Charlottenborg. I den forbindelse blev årets prisvindere offentliggjort. Hvert år uddeles Talentprisen, Soloprisen og Deep Forrest Art Land prisen.
Kunsthallen følger alle myndighedernes anvisninger, så I får et trygt besøg. Vi glæder os til at se jer alle sammen igen på Kunsthal Charlottenborg.
I 2023 har Kunsthal Charlottenborg 140-års jubilæum, og kunsthallen udskriver i den forbindelse nu en konkurrence for at finde den eller de rette kuratorer til en kommende udstilling, der skal fortælle udstillingsbygningens historie.
I det nye år kan de besøgende på Kunsthal Charlottenborg blandt andet se frem til udstillinger med New Red Order, Jeannette Ehlers og Cao Fei.
832 ansøgere har i år søgt om at blive optaget på Charlottenborg Forårsudstilling 2022, der åbner 5. februar på Kunsthal Charlottenborg.
Udstillingsaktuelle Mohamed Bourouissa har kurateret et nyt filmprogram særligt til Kunsthal Charlottenborgs biograf. Filmprogrammet byder på værker af seks unge filmkunstnere, der med hvert sit visuelle sprog yderligere udfolder tematikken maskulinitet, der også er et af omdrejningspunkterne i Bourouissas udstilling HARa!!!!!!hAaaRAAAAA!!!!!hHAaA!!!. Onsdag den 5. januar kan kunsthallens besøgende opleve hele filmprogrammet samt møde Mohamed Bourouissa og filmkunstnerne bag.
Glæd andre eller dig selv med et årskort til Kunsthal Charlottenborg, der giver fri adgang til alle kunsthallens udstillinger og en masse andre fordele.
Den 29. november – 19. december 2021 inviterer Charlottenborg Fonden for 165. gang til at ansøge om optagelse på Charlottenborg Forårsudstillingen 2022.
Kunsthal Charlottenborgs første biennale Poet Slash Artist vises fra næste uge på gader, togstationer og busstoppesteder i hele Danmark, hvor værker af 36 billedkunstnere og digtere bringer forskellige kulturer, kontinenter, sprog og generationer sammen i et nyt fællesskab. I forbindelse med åbningen af udstillingen inviteres der lørdag den 20. november kl. 14-17 til talks og oplæsninger i Festsalen på Charlottenborg.
Hvordan går det med kunsten i kommunerne? Charlottenborgs Kaffeklub tager debatten op til kommunalvalget om visionerne for kunsten i kommunerne og kunstens betydning for borgerne i hele landet. Charlottenborgs Kaffeklub #5 finder sted den 10. november 2021 kl. 8.30-10.00.
Fra tirsdag den 26. oktober præsenterer Kunsthal Charlottenborg et nyt filmprogram med The Why - en serie på tre dokumentarfilm om årsager, konsekvenser og mulige løsninger på vores liv med plastik og plastikforurening.