Art Week 2021 på Kunsthal Charlottenborg
Art Week 2021 finder sted d. 28. sep - 3. okt, og på Kunsthal Charlottenborg kan du opleve et program med både omvisninger på Christiania, fernisering, talk og filmvisning.
Art Week 2021 finder sted d. 28. sep - 3. okt, og på Kunsthal Charlottenborg kan du opleve et program med både omvisninger på Christiania, fernisering, talk og filmvisning.
Om få uger slår Kunsthal Charlottenborg dørene op til en soloudstilling med den fransk-algeriske kunstner Mohamed Bourouissa. Han arbejder i spændingsfeltet mellem dokumentar og fiktion, og bruger bl.a. fotografi og rapmusik til at sætte fokus på samfundets periferi og konfrontere mediernes fremstillinger af unge med anden etnisk baggrund. Han har udstillet over det meste af verden og blev sidste år tildelt den engelske Deutsche Börse Photography Foundation Prize.
BIENNALE er en ny kunstudstilling der vises på gader, togstationer og busstoppesteder over hele Danmark arrangeret af Kunsthal Charlottenborg i samarbejde med AFA JCDecaux. Udstillingen afholdes hvert andet år og kan opleves for første gang i år fra den 15. november frem til den 31. december 2021
Medicinsk Museion flytter ind på Kunsthal Charlottenborg og præsenterer efterårets store udstilling 'Verden er i dig'. Gennem videnskab, samtidskunst og historiske objekter undersøger udstillingen, hvordan vores kroppe er forbundet med verden i og omkring os. Udstillingen åbner den 29. september.
I anledning af Christianias 50 års fødselsdag i 2021 udstiller Kunsthal Charlottenborg et stort udvalg af fristadens mange plakater som et visuelt vidnesbyrd over fristadens historie, ideologier og kreative udtryksformer. Udstillingen 'Christiania 50 år. VAR-ER-BLIR' åbner den 20. september.
Kunsthal Charlottenborg er stolte af at præsentere efterårets udstillinger: Christianias 50 års jubilæum markeres med plakatudstilling i kunsthallens foyer, ny udstilling i samarbejde med Medicinsk Museion undersøger hvad verdens forandringer gør ved menneskekroppen og Mohamed Bourouissa beretter med sine værker om kolonialismens arv og den afledte racemæssige og socioøkonomiske ulighed.
Fra den 27. - 29. august lægger Kunsthal Charlottenborg igen hus til CHART med kunstmesse, events, talks og performances. Programmet præsenterer en række nye initiativer, der styrker samarbejde og udvikling på tværs af kunstscenen.
Kunsthal Charlottenborg er stolte af at annoncere den første soloudstilling i Skandinavien med den fransk-algierske billedkunstner Mohamed Bourouissa. Kolonialismens arv og den afledte racemæssige og socioøkonomiske ulighed er et gennemgående tema i Bourouissas værker. Udstillingen HARa!!!!!!hAaaRAAAAA!!!!!hHAaA!!! åbner 8. oktober.
Som optakt til Copenhagen 2021 præsenterer Kunsthal Charlottenborg nu filmprogrammet A Wretch Like Me kurateret af Aviva Silverman, der kan opleves 6. juli - 8. august 2021 i kunsthallens biograf.
Hop på cyklen og oplev kunst i sommerferien med BIKE ART. Kunsthal Charlottenborg har i samarbejde med kunstinstitutioner fra hele landet lancereret cykelruter til kunstoplevelser i samarbejde med Kunstmuseum Brandts, Esbjerg Kunstmuseum, Kunsthal Aarhus, Kunsten i Aalborg og Museet for Samtidskunst.
'Community of Parting' af Jane Jin Kaisen har netop modtaget prisen som ’Årets udstilling’ ved Kunstkritikerprisen 2020, der fandt sted her til aften på Kunsthal Charlottenborg i København.
Det bliver en helt ny oplevelse at gå på Kunsthal Charlottenborg over sommeren. Alle vægge er for første gang væltet i den store sydfløj for at gøre plads til tre gigantiske og skiveskårne vindmøllevinger, når kunsthallen slår dørene op for udstillingen STRIPPED af Lea Porsager – én af Danmarks mest fremadstormende kunstnere internationalt. I morgen fredag byder vi velkommen til åbningen af udstillingen med gratis entré hele dagen. Udstillingen ledsages desuden af en ny publikation og en eventrække, heriblandt en talk af Karen Barad organiseret i samarbejde med Art Hub Copenhagen.
Laure Prouvost har taget både publikum og anmeldere med storm efter åbningen af udstillingen 'Our elastic arm hold in tight through the claouds' - en totalinstallation med et helt nyt filmværk. I anledning af udstillingen præsenterer Kunsthal Charlottenborg nu et helt særligt filmprogram med det franske kunstikon, der kan opleves 1. juni – 4. juli 2021 i kunsthallens biograf.
Vindmøllevinger i skiver, magnetiske bønnehjul og seksualiserede ikonmalerier er nogle af elementerne i Lea Porsagers soloudstilling STRIPPED, der åbner 11. juni og som man kan opleve henover sommeren på Kunsthal Charlottenborg.
Nu præsenterer Kunsthal Charlottenborg en ny version af 'do it (home)' i samarbejde med Independent Curators International (ICI) i New York og den anerkendte kurator Hans Ulrich Obrist: 14 af de deltagende kunstnere fra 'Afgang 2021' deler instruktioner til nye kunstværker, der bl.a. byder på organkys, duftoplevelser og en ny form for ferie.
Kunsthal Charlottenborg byder velkommen tilbage med to nye udstillinger. Husk gældende retningslinjer om coranapas og værnemidler - du skal ikke reservere et timeslot for at besøge Kunsthal Charlottenborg.
Kunst i pressen, kunstens mediedækning og mediernes ansvar for udviklingen af en fælles samfundsforståelse er omdrejningspunktet i det fjerde møde i rækken af Charlottenborgs Kaffeklub 28. april.
Den Turner Prize-vindende kunstner Laure Prouvost er verdenskendt for sine totalinstallationer og repræsenterede Frankrig ved Venedig Biennalen 2019. Nu præsenterer Kunsthal Charlottenborg hendes første soloudstilling i Skandinavien fra den 21. april, som en del at dette års program på CPH:DOX.
28 kunstnere udklækkes i år fra det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, og præsenteres traditionen tro på den årlige afgangsudstilling. Afgang 2021 kurateres af Vermilion Sands og åbner den 21. april på Kunsthal Charlottenborg.
Onsdag den 21. april slår Kunsthal Charlottenborg dørene op til åbningen af to helt nye udstillinger med henholdsvis den Turner Prize-vindende kunstner Laure Prouvost samt årets afgangsudstilling fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.
I lørdags åbnede den 164. udgave af Charlottenborg Forårsudstilling på trods af regeringens fortsatte nedlukning af kulturinstitutionerne. Nu kan udstillingen opleves digitalt på Kunsthal Charlottenborgs hjemmeside, hvor 36 danske og internationale kunstnere præsenteres, heriblandt årets tre prisvindere.
I år foregår åbningen af Charlottenborg Forårsudstilling digitalt, mens vi venter på genåbningen af landets kulturinstitutioner. Åbningen byder på en præsentation af årets udstilling, offentliggørelse af årets prisvindere og en åbningstale af Charlottenborg Fondens formand John Kørner.
55 internationale kunstnere har skabt instruktioner til kunstværker, som man selv kan lave hjemme. Kunsthal Charlottenborg lancerer konceptet i Danmark i samarbejde med Independent Curators International (ICI) i New York og den internationalt anerkendte kurator Hans Ulrich Obrist.
Kunsthal Charlottenborg lancerer landsdækkende BIKE ART: kuraterede cykelruter til offentlige kunstværker af samtidskunstnere i hele landet. I dag lanceres den nye cykelrute i Roskilde kurateret af Roskilde Kommune og Museet for Samtidskunst. Her kan man opleve kunst fra cyklen og få fornøjelsen af et lysende kraftvarmeværk, en hyldest til Roskilde bysbarn Lise Nørgaard, en 800 kilo tung gigant-skulptur.
Kunsthal Charlottenborg er midlertidligt lukket frem til 28. februar 2021. Det sker som følge af regeringens udmelding om, at alle offentlige indendørs kulturinstitutioner foreløbig skal lukkes for at mindske spredning af coronavirus (COVID-19).
For 164. gang inviterer Charlottenborg Fonden til at ansøge om optagelse på Charlottenborg Forårsudstilling 2021 i perioden 30. november - 21. december 2020.
I anledning af ME AS HAPPENING, den stort anlagte soloudstilling med den schweiziske kunstner Miriam Cahn (f. 1949), præsenterer Charlottenborg Art Cinema et udvalg af kunstnerens Super-8 film.
Den 7. november åbner efteråret store udstilling ’Heksejagt’ på Kunsthal
Charlottenborg. Med samtidskunsten som linse undersøger udstillingen den underbelyste regionale historie om hekse, vold og social forfølgelse.
Hvordan er alting startet, og hvordan kommer fremtiden til at se ud? Kosmologi beskæftiger sig med universets udvikling gennem historien for at besvare disse spørgsmål. Men mennesket kan ikke gentage fortidens store eksplosioner for at vide sig sikker.
MARTYR er en intim performance-middag for 6 publikummer af gangen, der undersøger forholdet mellem dyr og mennesker gennem mad og kollektiv virtual reality.